Gade i Lohals, står der kryptisk på billedet, - men Vi ved hvilken. Det er velsagtens Strandvejen og på den, lå Lohals gamle telefoncentral og det kan muligvis forklare de besynderligt udseende lygtepæle i højre side, der slet ikke er lygtepæle, men telefonpæle. Det ser ud som om, der har været ført 48 tråde eller linjer, én for hvert abonnement i Lohals. Det lyder ikke af mange, men engang var det de færreste der havde telefon, telefon var vel først og fremmest for politi, sognefoged, strandfoged, tolder, læge, præst og lignende, samt mere velstillede borgere, der havde råd, - jeg ved det ikke, men det forestiller jeg mig. Jeg kan ikke på billedet se trådene, men på et tidspunkt er trådende pillet ned og lagt i jorden, billedet kan være taget på netop det tidspunkt og pælene venter blot på, at blive taget ned. Kigger man på vejen, kan an med rimelig sikkerhed fastslå, at den ikke er asfalteret, eller hvad. Det ser ud som om, at vejen kunne være hårdt presset skærver og jord, med et tyndt lag sand hentet på stranden og der er så kommet lidt tang med, som ses på billedet, - men jeg ved det ikke.

Hit Counter