Brugsen anno 1957.
Det kunne være "BrugsMøller" - der står i gården og kigger på fotografen. Dengang boede bestyreren på 1ste salen af brugsforeningen, hvilket baghaven bærer præg af med vasketøj, køkkenhave og er det et hønsehus. På de mange luftfotos af Lohals, er det bemærkelsesværdigt så mange køkkenhaver, man ser i tilknytning til de fleste huse, - selv brugsmanden ser ud til, at have en lille køkkenhave.  Øverst ses "Smørslottet" - der efter sigende fik sit navn i forbindelse med  en mejeribestyrers uregelmæssigheder i regnskabet, der skabte økonomisk grundlag for opførelsen af det flotte hus, - derfor navnet "Smørslottet".

Hit Counter