Et klenodie på Lohals Nordstrand

 

Ophalerspil på jolleplads.

Dette gamle spil er hjembragt af skipper Hjalmer Eggert sidst i 1950érne, hvor han fandt det i en last skrot.

Der er tale om en gammel styremaskine, der er lavet om til ophalerspil og opsat 1962.

Hvis man skifter wiretrumlen ud med et kabelarhjul og håndsvinget ud med er rat, vil det fremstå som det, det er, - en styremaskine.

Der kan være lidt tvivl om, hvor gammel styremaskinen er, men et bud vil være omkring 1930.

Spillet er brugt af især strandjægerne til ophaling af skydepramme, men også til ophaling af små fisker joller, som havde deres plads på jollepladsen.

Hjalmar Eggert gjorde meget ud af, at vedligeholde spillet, så det altid var velsmurt og funktionsdygtigt.

Efter som der er tale om en konstruktion, der nok er 80 år gammel, og som ophalerspil, over 50 år, må det høre med til historien om Lohals.

Vi må håbe at spillet, kan få lov at blive stående som et minde om en svunden tid, og ikke pludselig en dag er fjernet, fordi nogen udenforstående mener, at det skæmmer landskabet.

Jesper L. Jensen

 

Se foto nederst.




 

 



 

 



 

Hit Counter